Italiensvej 1, opgang 5, 2.sal tv.
Ring til os: 32511433

Om os

Om os

Om os

Lægehuset Amager åbnede i maj 2019 og har til huse i nyrenoverede lokaler på Amager Hospital. 

Vi er en større klinik der lægger vægt på stor tilgængelighed, højt faglig niveau samt god stemning i klinikken og vi håber at alle vil være med til at bidrage til dette.

 

 

Tidsbestilling

I klinikken har vi "Tid samme dag".

Dvs. at man kan bestille tid telefonisk samme dag som den ønskede konsultation, ved at ringe  på tlf. 3251 1433 mellem kl. 08:00-08:30 fraset onsdag hvor der er tidsbestilling fra 13.00- 13.30. 

Derudover er der telefontid hos sekretær dagligt 09:00-12:00, onsdag dog 13:30-16:00

Har du en kronisk sydom eller skal du bestille tid til graviditets- eller børneundersøgelser vil vi gerne planlægge dine konsultationer i god tid - du er derfor meget velkommen til at ringe og planlægge dette med sekretæren på 3251 1433  09:00-12:00, onsdag dog 13:30-16:00

 

Efter kl. 16.00 og i weekenden kan man kontakte 1813 ved akut opstået sygdom 

 

Akuttiden uden tidsbestilling 11:00-11:30, onsdag dog 15:00-15:30

Bemærk tiden er forbeholdt akutte enkle problemstillinger - f.eks. hoste, feber, øre/halssmerter, øjenbetændelse, blærebetændelse, akutte mavesmerter, mindre sår. Varigheden af en akut konsultation er ca. 5 minutter.

Efter vurdering kan man blive anvist en tid på andet tidspunkt.

Tiden er ikke egnet til rygsmerter, underlivsgener, psykiske problemer, kriser/stress, receptfornyelse, længerevarende gener og der henvises til vores tidssystem ”Tid samme Dag”.

Alle der møder til akuttiden bliver set i rækkefølge efter ankomst med mindre der er lægelig årsag til andet. Der må i belastede perioder beregnes ventetid i akuttiden.

 

Almindelig konsultation

For at sikre den bedst mulige konsultation planlægger vi sammen hvad konsultationen skal omhandle og om der er behov for yderligere opfølgning.

Dette er for at sikre, at der er nok tid til den enkelte problemstilling og at vi får behandlet vores patienter bedst muligt.

 

Videokonsultation

Vi tilbyder videokonsultation  via app`en Min læge. 

Min Læge-appen er udviklet af Praktiserende Lægers Organisation og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

https://minlaegeapp.dk/

 

 

Afbud

For at minimere ventetid er det vigtigt, at du melder afbud, hvis du er forhindret i at bruge din tid.  Dette gøres telefonisk på tlf. 3251 1433.

Alternativt ved at skrive en mail til os på lægevejen eller via app'en Minlæge

 

Ferie og kursus

Da vi er en stor klinik er vi stort set åbne på alle hverdage. 

Men i perioder med ferie, obligatorisk efteruddannelse eller sygdom blandt os selv må vi prioritere at passe vores akut syge patienter, hvorfor der kan være mindre tilgængelighed end vanligt. 

 

 

 

Klinikinformation

I Lægehuset Amager vil du møde et hold af faste læger,  ansatte læger,  sygeplejersker,  jordemoder,  sekretær,  uddannelseslæger samt  medicinstuderende. 

 

Vi arbejder sammen og i konsultation kan du derfor indimellem møde flere af os. 

 

Husk venligst  altid dit gule sygesikringsbevis da dette skal bruges ved ankomstregistreringen - scan dit kort lige indenfor indgangsdøren, så kan vi se du er ankommet.

 

Lægehuset Amager

Italiensvej 1, opgang 5, 2 sal

2300 København S 

 

Åbningstider

Mandag:                                         08:00  -  16:00

Tirsdag:                                           08:00  -  16:00

Onsdag:                                          08:00  -  18:00

Torsdag:                                          08:00  -  16:00

Fredag:                                           08:00  -  12:00

 

Akuttid uden tidsbestilling    Bemærk tiden er forbeholdt akutte enkle problemstillinger - Varigheden af en akut konsultation er ca. 5 minutter.

Mandag:                                         11:00  -  11:30

Tirsdag:                                           11:00  -  11:30

Onsdag:                                          15:00  -  15:30

Torsdag:                                          11:00  -  11:30

Fredag:                                           11:00  -  11:30

 

Telefontider 3251 1433

Bestil "tid-samme-dag"
08:00-08:30, onsdag dog 13:00-13:30
Øvrige henvendelser
Telefontider
Mandag
09:00 - 12:00
Tirsdag
09:00 - 12:00
Onsdag
13:30 - 16:00
Torsdag
09:00 - 12:00
Fredag
09:00 - 12:00

Hvem er vi

Anna Anna

Anna

Speciallæge i almen medicin
Læs mere →
Maria Maria

Maria

Speciallæge i almen medicin
Læs mere →
Lena Lena

Lena

Speciallæge i almen medicin
Læs mere →
Anders Anders

Anders

Speciallæge i almen medicin
Læs mere →
Lutfi Lutfi

Lutfi

Speciallæge i almen medicin
Læs mere →
Salma Salma

Salma

Læge

Salma er færdiguddannet læge og er ansat i sin introduktionsstilling i almen medicin Lægehuset Amager. 

 

Læs mere →
Mimmi Mimmi

Mimmi

Fase 1 læge
Læs mere →
Mei Ling Mei Ling

Mei Ling

Praksismanager

Mei Ling er klinikken dygtige praksis manager, der har mange års erfaring fra Almen praksis.

 

Læs mere →
Ditte Ditte

Ditte

Jordemoder

Ditte har mange års erfaring som jordemoder både fra hospitaler og fra almen praksis. 

Ditte følger mange af klinikkens gravide kvinder både før og efter fødslen. 

Der har Ditte stor erfaring indenfor præventionsrådgivning,  spiralanlæggelse, screening for livmoderhalskræft samt børneundersøgelser.

 

Læs mere →
Anne Anne

Anne

Jordemoder

Anne har erfaring som jordemoder både fra hospitaler og fra almen praksis. 

Anne følger mange af klinikkens gravide kvinder både før og efter fødslen. 

Der har Anne har erfaring indenfor præventionsrådgivning,  spiralanlæggelse, screening for livmoderhalskræft samt børneundersøgelser.

Læs mere →
Annette Annette

Annette

Sygeplejerske

Annette er behandlersygeplejerske og har mange års erfaring fra både almen praksis og skadestue.

Læs mere →
Maria Maria

Maria

Sygeplejeske

Maria er klinikkens diabetessygeplejerske og følger desuden mange af vores patienter med kroniske diagnoser. Hun er uddannet sårsygeplejerske og har mange års erfaring fra hjemmeplejen. 

Læs mere →
Kine Kine

Kine

Sygeplejerske

Kine er klinikkens hypertensionssygeplejerske og følger desuden mange af vores patienter med kroniske diagnoser.

Læs mere →
Vinu Vinu

Vinu

Lægestuderende

 

 

Læs mere →
Alma Alma

Alma

Lægestuderende
Læs mere →
Ina Ina

Ina

Lægestuderende
Læs mere →
Nicole Nicole

Nicole

Lægestuderende
Læs mere →
Linnea Linnea

Linnea

Lægestuderende
Læs mere →
Mathilde Mathilde

Mathilde

Lægestuderende
Læs mere →

Lægevejen

På Lægevejen tilbyder vi Medicinbestilling og E-konsultation.

Medicinbestilling
Du kan genbestille medicin som du er i fast behandling med via Lægevejen.

Medicin kan om nødvendigt bestilles via receptionen, hvis der er tvivl eller spørgsmål til bestillingen.
Medicin man ikke er i fast behandling med skal altid bestilles af lægen!

Vi gør dog opmærksom på at vanedannende medicin, stærk smertestillende medicin samt sovemedicin kan kun bestilles ved fremmøde hos egen læge.

E-konsultation
E-konsultation er beregnet til korte konkrete henvendelser til læger og sygeplejersker.
Reglerne er, at man kan forvente svar indenfor 5 hverdage, i nogle tilfælde svarer vi dog hurtigere, hvis vi har mulighed for det.
Det kan også anvendes til svar på prøver når dette er aftalt.

E-konsultation må IKKE bruges til akutte henvendelser.

Vi tilbyder

Konsultationer
E-mail konsultationer
Sygebesøg
Vaccinationer
Børneundersøgelser
Videokonsultationer

Information

Ved akut sygdom (se fanebladet Akut sygdom) skal du aktuelt kontakte os telefonisk  før fremmøde.

Tid samme Dag

Til andre henvendelser har vi ”Tid samme Dag”. Dette er et booking- system, der giver en større tilgængelighed, til klinikkens læger, og afskaffer lange ventetider.

Du kontakter klinikken telefonisk den dag du ønsker lægekonsultation. Det sker via telefonisk henvendelse til klinikken på tlf.nr 32511433 i tidsrummet 8:00 til 08:30, dog ikke onsdag, hvor der kun er faste planlagte konsultationer og akutte tider.

Du kan også bestille tid via linket til www.laegevejen.dk 
Her kan tider tidligst bookes fra kl. 16- 24 dagen før den ønskede tid.

Du kan kun få én tid i lægehuset pr. dag.

Længden på en konsultation kan variere. Der laves en sundhedsfaglig vurdering af problemstillingen under hensyntagen til andre patienters ventetid og akut arbejde i klinikken.

Undtagelser for “Tid Samme Dag”

  • Graviditetsundersøgelser og undersøgelse 8 uger efter fødsel.
  • Børneundersøgelser
  • Samtaler
  • Vaccinationer
  • Oplægning af spiral
  • Attester (kørekort, forsikringsattester og kommunale attester)
  • Tolkesamtaler ( kontakt venligst receptionen)
  • Tider ved kronisk sygdom som følges med faste intervaller fx diabetes og KOL.

 
Attester

Kontakt venligst receptionen på tlf.nr. 32511433 for tidsbestilling til attester. Vi beder dig have attesten ved hånden, når du bestiller tid, da der afsættes tid efter, hvilken type attest der er tale om. Det kan dreje sig om 10-60 minutter.

Der tages forbehold for kurser, sygdom, ferie- og fridage.

 

Akuttiden uden tidsbestilling opstartes igen 4/9-2022 - alle dage 11:00-11:30

Bemærk tiden er forbeholdt akutte enkle problemstillinger - f.eks. hoste, feber, øre/halssmerter, øjenbetændelse, blærebetændelse, akutte mavesmerter, mindre sår. Varigheden af en akut konsultation er ca 5 minutter.

Efter vurdering kan man blive anvist en tid på andet tidspunkt.

Tiden er ikke egnet til rygsmerter, underlivsgener, psykiske problemer, kriser/stress, receptfornyelse, længerevarende gener og der henvises til vores tidssystem ”Tid samme Dag”.

Alle der møder til akuttiden bliver set i rækkefølge efter ankomst med mindre der er lægelig årsag til andet. Der må i belastede perioder beregnes ventetid i akuttiden.

 

Ved AKUT OPSTÅET, UOPSÆTTELIG sygdom eller skade i hverdage inden kl. 16 ring på akuttelefonen tlf 42911433

Efter kl. 16 i hverdage samt i weekender henvises til 1813/ 112. 

Ved LIVSTRUENDE SYGDOM/SKADE ring 112.

 

Henvisning til Speciallæge generelt

Sikringsgruppe 1

Regionen yder vederlagsfri behandling hos praktiserende speciallæge til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, når behandlingen sker efter henvisning fra den praktiserende læge. Henvisning foregår efter personligt fremmøde her i klinikken hvor problematikken belyses og henvisning udfærdiges.

Sikringsgruppe 2

Til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, ydes der tilskud til praktiserende speciallæge med samme beløb, som afholdes for tilsvarende lægehjælp til personer i sikringsgruppe 1. Der kræves ingen henvisning, men en del af honoraret betales af patienten selv.

Særligt om røntgenundersøgelser

Vær opmærksom på, at der i forhold til røntgenundersøgelser skal foreligge en henvisning for alle patienter herunder også patienter omfattet af sikringsgruppe 2 for at radiologen kan vurdere berettigelsen af røntgenundersøgelsen i forhold til strålerisikoen.

Henvisningskriterier

Det er den praktiserende læge, der vurderer, om du har brug for at blive henvist til en speciallæge.

Lægen udfærdiger en henvisning, som speciallægen derefter henter elektronisk i forbindelse med at du bestiller tid hos speciallægen.

Bemærk, at øjenlæger og – øre-, næse- og halslæger er undtaget herfor. Du kan derfor henvende dig direkte til disse speciallæger uden en henvisning.

Særlige behandlinger

Region Hovedstaden har indgået en række lokalaftaler med enkelte eller grupper af praktiserende speciallæger om at udføre særlige behandlinger. Særlige behandlinger kan f.eks. være sterilisation.

Her kan du se en oversigt over, hvilke behandlinger der tilbydes, og hvilke speciallæger, der er tilsluttet de enkelte aftaler.

Sundhedsstyrelsen har indskærpet, at fornyelse af afhængighedsskabende medicin KUN kan foregå ved en konsultation. 

Således kan vi ikke forny sovemedicin, medicin for ADHD, beroligende og stærk smertestillende medicin (morfinprodukter, herunder tramadol og kodein) over hverken telefon eller via hjemmesiden.

Står nogle af disse præparater på din medicinliste, så vil vi anbefale, at der bookes en konsultation i klinikken, så der kan lægges en plan for behandlingen og medicinudskrivelsen og aftale næste fremmødetid i klinikken.

Får du medicin for kronisk sygdom herunder sukkersyge, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, astma, KOL, psykisk lidelse vil vi se dig minimum en gang årligt og afhængig af aftale bør medicinen være fornyet frem til næste konsultation.

Hvis ikke kan medicinen bestilles via telefonen eller Lægevejen.

Følges du hos anden behandler det være sig speciallæge eller i et ambulatorie på hospitalet for en sygdom og modtager medicin for denne sygdom hos speciallægen eller ambulatoriet, er det dem som skal forny din medicin.

Ved årskontroller skal du være opmærksom på  at fokus kun  er på årskontrollen og øvrige problematikker skal bookes særskilt. Dette er for at kunne give dig den bedst mulige behandling af din kroniske lidelse. 

Forhøjet blodtryk:

Det anbefales at du  går til kontrol mindst  en gang årligt. Først vil du få en tid, hvor vi måler dit blodtryk, tager et hjertediagram (ekg) og en blodprøve. Desuden skal du medbringe / lave en urinprøve. Eventuelt vil du blive bedt om at måle et hjemmeblodtryk. Ved næste konsultation vil   resultatet af prøverne være udgangspunktet for en samtale om livsstil. Medicinen gennemgåes og justeres ved behov. 

Sukkersyge / diabetes 

Det anbefales at du går til kontrol minimum en gang årligt. Der kan være behov for at du kontrolleres hyppigere svt.hver 3. eller 6. måned.  Inden hvert besøg tages blodprøver, blodtryk, vægt og urinprøve. Vi vil tage stilling til eventuelle livsstilsændringer og ud fra de aftalte mål vurdere behovet for justering af din medicin.  Ved det årlige besøg tages tillige ekg ( hjertediagram) ligesom der skal være udført test af blodtilførsel og følesans i dine fødder evt ved fodterapeut. Du vil blive henvist til øjenlæge til kontrol for mulige komplikationer til sukkersyge.   Vi vil take om status for din sukkersyge og eventuelle komplikationer samt relevante behandlingsmål.

Ved type 2 diabetes kan kontrollerne oftest klares i vores praksis. Ved type 1 diabetes  vil kontrollerne ofte foregå i samarbejde med hospital.  

KOL

Det anbefales at du kommer  til måling af din lungefunktion  mindst en gang årligt. Derudover anbefales det at du får en influenzavaccination ( gratis) eventuelt en vaccination mod lungebetændelse ( pneumokokker) 

Nyttige link

https://hjerteforeningen.dk/ 

https://diabetes.dk/

https://www.lunge.dk/

 

Som gravid tilbydes du rutinemæssigt 3 forebyggende undersøgelser i vores klinik  samt en undersøgelse efter fødslen.  Ved alle graviditetsundersøgelse medbringes / laves en urinprøve.

Første undersøgelse i 6.-10.graviditetsuge

Ved den første undersøgelse vil vi udfylde svangre- og vandrejournalen samt tage blodprøver og måle vægt, højde og blodtryk. Desuden vil vi undersøge dig udenpå maven.  Du skal medbringe/ lave en urinprøve. Såfremt der er behov for det vil der efter vurdering  kunne tilbydes gynækologisk undersøgelse. Er du bekendt med at der er  thalassæmi eller andre arvelige sygdomme af betydning for graviditeten i din familie er det vigtigt at du nævner det. 

Anden undersøgelse 25 uger

Her vil vi tale om det hidtidige og kommende forløb. Vi vil tillige undersøge dig udenpå maven for at vurdere livmoderens størrelse og barnets lejring samt undersøge barnets hjertelyd med doptone. Vi skal ligeledes undersøge din urin og dit blodtryk. I visse tilfælde er der behov for at tage en blodprøve.

Tredje undersøgelse i 32. graviditetsuge

Her vil vi tale om fødslen og den kommende barselsperiode. Vi vurderer din generelle trivsel og eventuelle behov for aflastning. Her vil vi som tidligere undersøge din mave udenpå for at vurdere barnets lejring, livmoderens størrelse og lytte efter barnets hjertelyd.

Undersøgelse 8 uger efter fødslen 

Her vil vi vurdere din tilstand efter fødselen og bl.a. spørge ind til dit humør. Der tilbydes gynækologisk undersøgelse hvor følger efter bristninger eller evt problemer med at holde på urin eller afføring  vurderes. Såfremt celleprøven fra livmoderhalsen  har været udskudt grundet graviditet kan dette tilbydes.

Godt at vide som gravid:  

*Sundhedsstyrelsen anbefaler influenzavaccination  til alle gravide i 2. - og 3. trimester. Vaccinationen er gratis. Læs evt mere på https://www.ssi.dk/vaccinationer/influenzavaccination

I perioder  tilbydes desuden  kighoste-vaccine kontakt klinikken og hør om det er relevant for dig. 

*graviditet og flyrejser: Såfremt  din graviditet er ukompliceret må du flyve indtil 2 uger før termin, dog forlanger flyselkaberne ofte en lægeattest fra 8-4 uger før termin ( 12 uger for flerfoldsgraviditet) og rejsen må ikke overskride 4 timer ( mellemlandinger er ok). Det anbefales altid at du tager kontakt til det flyselskab du skal flyve med.

*Husk at du kan blive gravid igen kort efter fødslen også selv om du ammer og ikke har fået menstruation endnu. 

 

Alle børn i alderen 0-5 år tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser når de er :

5 uger

3,5,12 og 15 måneder

2,3,4 og 5 år

Hvordan forbereder du det lille barn på undersøgelsen?

Spædbarnet må gerne lige have spist inden undersøgelsen. Det gør ikke noget at barnet sover under noget af undersøgelsen. Barnet bliver målt og vejet samt undersøgt fra top til tå, liggende på ryggen og liggende på maven. Det er vigtigt at mor eller far hele tiden er tæt på barnet så det føler sig trygt.  Ved flere af undersøgelserne skal barnet have vaccinationer, for 3, 5 og 12 mdr er  der tale om 2 stik et i hvert lår/ balde. Mange vælger at amme barnet umiddelbart bagefter  alternativt give barnet sukkervand. Som oftest stopper gråden hurtigt efter stikket.

Det større barn 

Det er en god ide at fortælle barnet lidt om hvad der skal ske inden undersøgelsen- også når barnet skal vaccineres ( især de 4-5 årige).  Ved undersøgelserne bliver barnet målt og vejet  og barnets udvikling vil blive vurderet. Såfremt barnet skal vaccineres vil dette altid foregå til sidst i  undersøgelsen. Ved  de større børn kan man eventuelt købe trylleplaster  ( lokalbedøvende EMLA-plaster ) dette anbefales dog ikke til spædbørn.

Links til forældre: 

Børnevaccinationsprogrammet   https://www.ssi.dk/vaccinationer/boernevaccination

Børns motorik en oversigt

https://www.boernogmotorik.dk/motorik-i-forskellige-aldre

Husk at skifte barnets sovestilling for at undgå skævt baghovede https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/sygdomme/knogler-og-led/skaevt-hoved-hos-spaedboern/ 

https://www.sst.dk/da/Viden/Boernesundhed/Boerns-sundhed/~/link.aspx?_id=E0FAF1C742064FBD9DFC21A937061A48&_z=z

Gode råd om sikkerhed for børn: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2017/Smaa-boerns-sikkerhed

 

vi tilbyder 

Friattest - 750 kr. 

Friattest studerende - 350 kr.

Mulighedserklæring - 1000 kr.

Kørekort - 500 kr.   

Handicap parkerings ansøgning - 750 kr.

HUSK at vi kun modtager kontanter eller mobilepay     

 

Kighostevaccination til gravide

På baggrund af kighosteepidemi anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide i 3. trimester bliver vaccineret mod kighoste. 3. trimester omfatter perioden fra starten af 29. graviditetsuge til fulde 40 uger. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du vaccineres mod kighoste i forbindelse med den 3. rutinemæssige graviditetsundersøgelse i uge 32. - Har du været til denne undersøgelse, kan du trods Corona bestille en tid til vaccination. Tilbuddet gælder til 31.03.2023.

Sådan finder du vej

Ved ankomst til Italiensvej 1 skal du gå gennem den store port mod gården. Her vil du på højre hånd finde opgang 5. Klinikken er lokaliseret  på 2.sal til venstre

Bemærk venligst at elevatoren er forbeholdt gangbesværede , da den i videst mulige omfang skal være fri til hospitalets sengetransporter.

Adresse

Italiensvej 1, opgang 5, 2.tv

2300 København S 

Parkering

Se hospitalets parkeringskort her

Cykelparkering

Se hospitalets cykelparkeringskort her

Offentlig transport 

Buslinjerne 18, 31 og 77 standser ved Amager Hospital se i øvrigt på hospitalets hjemmeside.

https://www.amagerhospital.dk/find-vej/transport-til-og-fra-hospitalet/Sider/offentlig-transport.aspx

Planlæg eventuelt turen på www.rejseplanen.dk

Privatlivspolitik

Privatlivspolitik

Privatlivspolitik for patienter i Lægehuset Amager

Version: 05-03-2024

 Introducerende afsnit:

En virksomhed, organisation eller lignende, herunder også en lægepraksis er efter EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) forpligtet til at give den registrerede (patienten) en række informationer, når personoplysninger indsamles fra den registrerede.

 

Praktiserende Lægers Organisation ("PLO") og Kromann Reumert har udarbejdet nedenstående skabelon, som den enkelte praksis selv skal gennemgå og tilrette, så oplysningerne stemmer overens med de konkrete forhold i klinikken. 

 

PLO og Kromann Reumert påtager sig intet ansvar for medlemmernes anvendelse af dette materiale og kan ikke gøres ansvarlige for senere regelændringer, der måtte få betydning for indholdet og behov for opdatering deraf. Medlemmernes tilegnelse og anvendelse af materialet sker på medlemmernes eget ansvar, og Kromann Reumert og PLO kan således ikke gøres ansvarlig for fejl og mangler i indholdet, der måtte opstå som følge af medlemmernes anvendelse af materialet.

 

 

Oplysningstekst til patienter – sådan bruger vi dine personoplysninger

 

I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan Lægehuset Amager, Italiensvej 1, opgang 5, 2. sal, 2300 København S, CVR 40274693 behandler og videregiver dine personoplysninger.

 

I forbindelse med vores samtale, undersøgelse, diagnostik og behandling af dig som patient indsamler og behandler vi som dataansvarlig en række personoplysninger om dig.

 

1.                Typer af oplysninger og formål

Vi kan indsamle og behandle følgende typer af personoplysninger om dig (i det omfang det er relevant for netop dig):

 


Kategorier af registrerede personer og kategorierne af personoplysninger

Kategori af registrerede:

Patienter

Særlige kategorier af personoplysninger:

☒ Race eller etnisk oprindelse

☐ Politisk overbevisning

☒ Religiøs overbevisning

☐ Filosofisk overbevisning

☐ Fagforeningsmæssigt tilhørsforhold

☒ Helbredsoplysninger

Ved helbredsoplysninger forstås:

Journaloplysninger vedr. diagnostik, undersøgelse og behandling af patienten, medicin, prøvesvar, tests, røntgenbilleder, scanningssvar, attester, henvisninger, øvrige helbredsoplysninger indsamlet via korrespondance med dig i forbindelse med e- og videokonsultationer, m.v.

☒ Seksuelle forhold eller orientering

☐ Genetiske data eller biometriske data til brug for identifikation

☒ Oplysninger om strafbare forhold

 

☒  Almindelige kategorier af personoplysninger:

Stamoplysninger, som f.eks. navn, adresse, evt. e-mailadresse, telefonnr., fødselsdato og herudover CPR-nummer, køn, familierelationer og sociale relationer, stilling, arbejdsrelationer og uddannelse.

 

 

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

  • Vores undersøgelse, diagnostik og behandling af dig
  • Udarbejdelse af lægeerklæringer
  • Udarbejdelse af attester til brug for myndigheder, forsikringsselskaber mv.
  • Kommunikation med eller henvisning til andre sundhedspersoner, læger, sygehuse eller sygehuslaboratorier, herunder modtagelse og formidling af nødvendige patientoplysninger mellem sundhedspersoner, fx bookede aftaler, diagnoser og behandlingsplaner
  • Afholdelse af videokonsultationer, hvis relevant
  • Eventuel anvendelse af billedmateriale til diagnostik
  • Medicinordinationer, herunder udstedelse af recepter
  • Indberetning til regionerne (f.eks. kliniske kvalitetsdatabaser) og Sundhedsdatastyrelsen til kvalitet, forskning og administration
  • Forskningsformål
  • Rekvisition af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier
  • Administrationsformål, herunder ved kliniklukning, afregningsformål og indberetninger
  • Overholde vores forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunder EU’s databeskyttelsesforordning, databeskyttelsesloven og anden relevant sundhedsretlig lovgivning, f.eks.
  • Dokumentationspligt
  • Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger
  • Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke begrænset til at hindre uautoriseret adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer
  • Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder
  • Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre
  • Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder
  • Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter
  • Statistiske undersøgelser og videnskabelig forskning

 

2.  Kilder

I nogle tilfælde indsamler vi personoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. sygehuse eller ved opslag i elektroniske journalsystemer. Vi behandler de modtagende oplysninger i overensstemmelse med denne privatlivspolitik.

3.                Frivillighed

Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til os. Konsekvensen af ikke at give os personoplysningerne vil være, at vi ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder at vi i nogle tilfælde ikke kan undersøge, diagnosticere eller behandle dig.

 

Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse, der er baseret på samtykke.

4.                Det juridiske grundlag for indsamling og behandling af personoplysningerne

Det juridiske grundlag for at indsamle og behandle dine personoplysninger er:

  • Til brug for den almindelige patientbehandling indsamles og behandles almindelige personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og (d), mens de særlige kategorier af personoplysninger indsamles og behandles i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(b), (c) og (h)
  • Herudover er vi forpligtet til at behandle en række personoplysninger om dig ved den almindelige patientbehandling i medfør af autorisationslovens kap. 6, bekendtgørelse om sundhedspersoners journaler (journalføringsbekendtgørelsen) særligt kap. 1, samt sundhedslovens kap. 9, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(c) og 9(2)(b).

 

 

5.                Videregivelse af personoplysninger

Dine personoplysninger kan blive videregivet og delt med følgende modtagerne.

  • Andre sundhedspersoner, f.eks.:
    • Ved henvisning af patienter videregives oplysninger til de sundhedspersoner, hvortil henvisningen er sendt
    • Ved indberetning af laboratorieprøver videregives prøverne til sygehuslaboratorierne
  • RKKP (kliniske kvalitetsdatabaser)
  • Offentlige myndigheder, f.eks. Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsdatastyrelsen (medicin, vaccinationer, utilsigtede hændelser og dødsfald), politi og domstole, sociale myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det omfang, at der foreligger en pligt hertil ifølge gældende lovgivning
  • Ved indberetning af oplysninger i forbindelse med afregning for patientbehandling videregives oplysninger til de regionale afregningskontorer
  • Ved udstedelse af recepter videregives oplysninger til landets apoteker og Lægemiddelstyrelsen via FMK
  • Ved deltagelse i forskningsprojekter eller kliniske forsøg kan dine personoplysninger videregives til samarbejdspartnere i forskningsprojektet
  • I andre tilfælde kan personoplysninger videregives til pårørende eller forsikringsselskaber

 

Det juridiske grundlag for videregivelsen af dine personoplysninger er følgende:

  • Andre sundhedspersoner: Vi kan videregive dine personoplysninger til andre sundhedspersoner i forbindelse med og efter behandlingen af dig uden dit samtykke, jf. sundhedslovens § 41, stk. 2, jf. databeskyttelsesforordningens art. 9(2)(h) og art. 6(1)(c), f.eks. fordi det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov. I de tilfælde, hvor dit samtykke er påkrævet forud for videregivelse til andre sundhedspersoner, videregives dine personoplysninger alene til andre sundhedspersoner med dit forudgående samtykke, jf. sundhedslovens § 41, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(a) og art. 9(2)(a).
  • Kliniske kvalitetsdatabaser: Kliniske patientdata videregives til kliniske kvalitetsdatabaser efter reglerne i sundhedslovens §§ 195-196 og bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v., jf. databeskyttelsesforordningens art. 9(2)(b) og art. 6(1)(c). Personoplysninger kan også videregives på baggrund af et konkret samtykke fra dig som patient.
  • Offentlige myndigheder: Vi kan videregive personoplysninger til offentlige myndigheder, f.eks. Sundhedsdatastyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, politi og domstole, sociale myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når vi er forpligtet hertil i medfør af en specifik lovgivning, jf. databeskyttelsesforordningens art. 9(2)(b) og art. 6(1)(c)
  • Regionale afregningskontorer: Oplysninger til brug for afregning for patientbehandling fremsendes en gang pr. måned til regionens afregningskontor efter reglerne i Overenskomst om almen praksis, jf. sundhedslovens § 60
  • Forskningssamarbejder/kliniske forsøg:
    • Oplysninger kan videregives til en forsker til brug for et konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt eller et konkret sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekt, når der er meddelt tilladelse til projektet efter lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, lov om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr m.v. eller lov om kliniske forsøg med lægemidler, jf. sundhedslovens § 46, jf. databeskyttelsesforordningens art. 9(2)(j) og art. 6(1)(e).
    • Oplysninger kan videregives til andre forskningsformål med dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens art. 9(2)(a) og art. 6(1)(a).
  • Fælles Medicin Kort: Medicinordinationer på recepter samt vaccinationer videregives via IT-tjenesten FMK efter reglerne i sundhedslovens § 157 og bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler særligt kap. 3, jf. databeskyttelsesforordningens art. 9(2)(b) og art. 6(1)(c)
  • Øvrigt:
    • Dine personoplysninger videregives alene til forsikringsselskaber med dit forudgående samtykke efter reglerne i sundhedslovens § 43, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a)
    • Dine personoplysninger videregives alene til dine pårørende med dit forudgående samtykke efter reglerne i sundhedslovens § 43, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a)
    • Ved afdøde patienter kan visse personoplysninger videregives til afdødes nærmeste pårørende efter reglerne i sundhedslovens § 45, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a)

 

6.               Overførsel af personoplysninger til databehandlere

Dine personoplysninger behandles og opbevares hos følgende modtagere, herunder vores databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra os. Vores databehandlere er p.t.:

  • Novax
  • SynLab (WebReg og WebPatient)
  • Region Syddanmark (Den Nye Henvisnings-formidling (DNHF))

 

Dine personoplysninger vil også blive behandlet af vores databehandleres underdatabehandlere, f.eks. PLSP A/S, der blandt andet behandler personoplysninger i forbindelse med videokonsultationer.

7.                Opbevaringsperiode

Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de ovenfor angivne formål. Vi har dog i henhold til journalføringsbekendtgørelsen § 35 pligt til at opbevare patientjournaler i minimum 10 år efter seneste optegnelse i patientjournalen. Der kan opstå tilfælde, hvor vi er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet.

 

8.                Dine rettigheder

Du har ifølge databeskyttelseslovgivningen visse rettigheder, som vi er forpligtet til at oplyse dig om, herunder retten til indsigt i personoplysninger og i særlige tilfælde ret til at få ændret ukorrekte oplysninger, ret til at få slettet oplysninger, ret til at få begrænset oplysninger, ret til dataportabilitet samt ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne.

 

Vi skal dog gøre dig opmærksom på, at dine rettigheder er begrænset af den lovgivning, som gælder for praktiserende læger, herunder f.eks. journalføringsbekendtgørelsen, der bestemmer, at der ikke må ske sletning i patientjournaler, men alene foretages rettelser / tilføjelser.

 

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

 

9.    Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os på følgende kontaktoplysninger:

 

Kontaktoplysninger på klinikken:

Lægehuset Amager                     

Telefon: 32511433                                                    

Italiensvej 1, opgang 5, 2.sal

2300 København S

Danmark

CVR-nr. 40274693

Dato: 05-03-2024